Et indre marked for filantropi – med fælles regler for beskyttelse og styrkelse af den filantropiske sektor og civilsamfundet. Et fælles marked, som stimulerer filantropiske investeringer, og hvor filantropien kan flyde frit på tværs af landegrænser.
Det står øverst på den europæiske organisation Phileas ønskeliste, når det nye EU-parlament for de næste fem år har indfundet sig i Bruxelles.
Forud for valget den 9. juni har Fundats interviewet Hanna Surmatz, som er politisk chef i Philea omkring, hvad de vigtigste filantropiske mærkesager på den europæiske scene er og hvilke politiske sværdslag, interesseorganisationen vil sætte ind med i den nye valgperiode.
Ifølge Hanna Surmatz er der i den grad brug for politisk at styrke filantropiens vilkår i EU og for i endnu højere grad at udnytte de midler og den særlige position, den filantropiske sektor har – særligt når det kommer til at skabe impact på store dagsordener som demokrati, klima og social ulighed.
"Filantropi og filantropiske organisationer er en kritisk del af demokratiske og pluralistiske samfund. Filantropiens komplementære, smidige og innovative rolle er meget nødvendig i en tid, hvor offentlige og private aktører skal tackle samfundsmæssige udfordringer og forsvare demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i Europa,” siger hun.
Et helt afgørende politisk skridt er derfor, ifølge Phileas politiske chef, at der kommer et fælles indre marked for filantropi med fælles regler på tværs af lande, som kan bane vejen for at filantropiske aktører kan agere frit og på lige vilkår på tværs af landene. På samme måde som produkter og arbejdskraft på det indre marked kan i dag:
Selv om EU lægger vægt på frihandel og et indre marked for økonomien, står den grænseoverskridende filantropi stadig over for alvorlige udfordringer
Hanna Surmatz – Politisk chef, Philea
“Vi ser, at filantropiske organisationer og donorer i stigende grad arbejder på tværs af grænserne, også i samarbejde med partnere, men vi ser også, at administrative og juridiske barrierer hæmmer de bestræbelser. Selv om EU lægger vægt på frihandel og et indre marked for økonomien, står den grænseoverskridende filantropi stadig over for alvorlige udfordringer,” siger Hanna Surmatz. Hun peger blandt andet på forskelle i skatteregler og administrative krav som væsentlige barrierer.
Brug for flere tiltag
Philea har de seneste måneder udsendt flere pressemeddelelser, analyser og turneret rundt på diverse konferencer i europæiske lande med klare budskaber om, hvordan EU fremover kan styrke fondenes rolle. Som optakt til EU-parlamentsvalget udgav organisationen desuden en revideret version af, hvad de kalder “European Philanthropy Manifesto”, som også kommer med en række politiske anbefalinger. Ud over at bane vejen for fælles “markedsvilkår” opfordres det nye parlament konkret til at:
Understøtte og beskytte filantropien: At man fra EU’s side sikrer, at national lovgivning muliggør filantropi og er i overensstemmelse med EU-retten og foreningsfriheden.
Sikre bedre anerkendelse af sektoren og en bedre dialog mellem de politiske beslutningstagere og filantropiske aktører. Her foreslår Philea blandt andet, at man vedtager et “Year of Philanthropy” for at sætte mere fokus på værdien, mulighederne og rammerne for den filantropiske sektor og civilsamfundets rolle i EU.
Styrke partnerskabsmuligheder herunder muligheden for samarbejde/fælles bevillinger/og fælles investeringer blandt andet via bedre vilkår for OPP'er – offentlig-private partnerskaber.
Øget pres på filantropien
Kigger man på det europæiske fondslandkort, består det af omkring 186.000 filantropiske organisationer med en akkumuleret uddelingssum på 54,5 milliarder euro, ifølge tal fra Philea. Dertil kommer individuelle donorer og virksomhedsdonorer, der også uddeler penge til velgørende formål.
Fondssektoren er med andre ord en stor og økonomisk magtfuld aktør i EU, men det er også en aktør, som ifølge Hanna Surmatz, er under stigende pres. En vigtig del af bagtæppet for Phileas anbefalinger er således også, hvad hun betegner som et modsvar til en stigende kritik af filantropien, som vi har set de seneste år i flere EU-lande.
“Der er dokumentation for, at både regulering og det bredere politiske klima i stigende grad udfordrer civilsamfundets og filantropiske aktørers arbejde – enten tilsigtet eller utilsigtet – i flere europæiske lande,” siger Surmatz.
Hun peger på, at tendensen mod flere lovgivningsmæssige begrænsninger for civilsamfundet, og den filantropiske sektor, bunder i, at vi ser “forskellige synspunkter i forhold til civilsamfundets og filantropiens legitimitet og rolle og et voksende fjendtligt klima i nogle lande, navnlig når det drejer sig om at engagere sig i politiske aktiviteter,” siger hun og peger på, at det netop er derfor EU skal sætte ind.
“EU her kan være med til at skabe nogle tværgående lovgivningsmæssige rammer, som kan modvirke de tendenser.”
